Inspiration, Kost, Sundhed, Viden

Sundhed og velvære starter indefra

This is also available in: English

Til daglig arbejder Henric Rosvall som personlig træner og kostvejleder. Mad har altid haft stor betydning og interesse for Henric, der oprindelig er uddannet kok. Interessen for at kombinere træning og kostvejledning ligger ham derfor ganske naturligt.

Henric har nemlig mærket på egen krop, hvad det vil sige, når vægten lige pludselig går amok. Travlhed på arbejde og andre livsomstændigheder gjorde, at han lagde træningen på hylden i fem år og kiloene begyndte at sætte sig. Da han nåede over de 100 kg blev det nok, og han blev klar over, at han måtte lægge sit liv om. Det krævede en aktiv indsats, at sætte sit eget velbefindende tilbage i toppen af to-do-things, og resultatet blev et vægttab på 25 kg, mere overskud og en klar forbedring af fysisk og psykisk velvære.

At han på egen krop har mærket, hvad det vil sige, at lægge sin livsstil om, indarbejde træning i hverdagen og tænke aktivt på, hvad han spiser, har stor betydning og er med til at skabe tillid mellem Henric og de klienter, han er personlig træner for.

Jeg ved af egen erfaring, hvad der fungerer i en travl hverdag, og hvordan man kan forandre sin indstilling og sine vaner på en sund og effektiv måde, forklarer Henrik.

Vores kost betyder mere, end du tror

Det er ikke nyt, at dårlig kost har en negativ indflydelse på vores generelle velbefindende. Spiser du sundt og varieret, styrker det dit generelle velbefindende. Du har mere energi og overskud.

Det handler derfor i høj grad om, hvordan du sammensætter din kost, hvis du ønsker at forbedre din generelle sundhed. Dette gælder uanset om du er eliteidrætsudøver, motionist eller stort set ikke træner.

Kosten spiller altså en central rolle for, hvordan vi som mennesker fungerer både fysisk og psykisk. Hvis du ikke sørger for at give din krop den rigtige næring, har du heller ikke den fornødne energi til at holde dig fysisk i gang. Det påvirker dit psykiske velvære – og så kører den negative spiral.

Belønningscenter gør kostændringer svær

I øjeblikket skriver Henric eksamen, som skal kvalificere ham som international certificeret kostvejleder. Som personlig træner har han mange års erfaringer med klienter, der af forskellige årsager ønsker hjælp til træning. Her oplever han, at det ikke er det store problem at få folk til at omlægge deres daglige rytme og integrere træning i hverdagen. Men når det kommer til kostomlægning, er det en helt anden snak.

Henric Rosvall er 40 år. Han har egen virksomhed som personlig træner.
Lic. Personlig træner
Lic. Træningsinstruktør
Lic. Kostrådgiver
CrossFit Level 1 Trainer

Grunden til det forklarer han med, at mad er forbundet med vores belønningscenter i hjernen. Særligt sukker og fedt kan vores hjerner rigtig godt lide, forklarer han. Og det kan jo hurtigt blive en mindre heldig vane. Hvordan vi spiser og hvad vi spiser, er utrolig personligt og vanedannende for os. Derfor er det så svært for mange af os at omlægge vores kostvaner, og vi betragter det næsten som en straf, hvis vi skal lægge vores kostvaner om.

Det interessante er, at det er ikke noget problem at få mine klienter til at integrere træning i deres hverdag, men begynder man at røre ved deres kost, går de helt i panik.

Derfor er det vigtigt, at man ikke laver mange voldsomme ændringer på én gang, men tager det stille og roligt, med små forandringer, der ikke påvirker vores vaner og hverdag for meget. Så kan man lige så stille lægge mere oven i, når de første ændringer er blevet implementeret og er blevet til en ny vane, forklarer Henric.

Træningsloop i forandringscirkel

Et af de redskaber, Henric Rosvall bruger, når han vejleder sine klienter er forandringscirklen. Den er et godt værktøj til at følge med i de processer, der sker med os, når vi står overfor at ændre vores trænings- eller kostvaner. En ting du skal holde dig for øje er, at når du først vælger at gøre noget aktivt for at optimere din hverdag med træning eller ændring af kost, så vil du uundgåeligt opleve det, Henric kalder loops.

Loops er, et mindset, hvor loopet er en måde at arbejde på, for at slippe af med dårlige vaner. Henric tegner et billede, hvor livet består af sløjfer.

Man kan forstå det sådan, at når man falder tilbage i de vante rammer og ikke kan overholde de mål, man har sat sig, skal man huske, at det blot er en del af sløjfen med gamle vaner. Ved man det, kan man arbejde sig ud af det igen og komme tilbage på sporet mod målet, forklarer Henric

Loops kan skyldes mange ting. Det er helt normalt, at vores hverdag er under forandring pga. arbejde, familie, sygdom osv.

Man skal ikke slå sig selv oven i hovedet, hvis og når man ryger ind i et loop. Så længe man inde i sig selv ved, at man nok skal komme tilbage, er det ok.

Den stærkeste drivkraft ser Henric i de emotionelle, personlige målsætninger, hans klienter sætter for sig selv. Det kan være alt fra ønsket om at tabe sig til en mere sund og stærk krop. Det er derfor ikke udefrakommende målsætninger fra f.eks. omgangskreds eller en træner, der skal sætte barren. De emotionelle målsætninger er dem, der motiverer til, at du ønsker at holde fast i din træning. Og det er dét, der i sidste ende er udslagsgivende for, om du kan holde fast i de mål, du sætter for dig selv.

Det er dit mål og ingen andres mål, der er vigtig.

Forandringscirklen

Figur 1:

Førovervejelses- og overvejelsesstadiet er der, hvor vi endnu ikke ved, hvad vores beslutning kommer til at omfatte. Vi søger oplysninger og finder måske frem til den træningsform, vi tror passer til os. Derefter beslutter vi os for, hvad vi ønsker at gøre, forandre og integrere i vores hverdag, hvorefter vi skrider til handling. Nu gør vi det, vi har besluttet os for. Derefter handler det om at holde fast på vej mod det individuellet mål, vi har sat. Det er i denne fase, vi kan opleve loops, hvor vi ryger ud af vores rytme i en periode, for siden at vende tilbage og starte op igen.

Henriks tips til gode trænings- og kostvaner

  1. Forsøg så vidt muligt at bevæge dig 30 minutter hver dag. Det behøver ikke være højintensivt – bare man får sig rørt.
  2. Spis 500 g frugt og grønt hver dag.
  3. Spis fiberrigt og varieret. Fibre er vigtige og mætter længere, f.eks.:
    Fuldkorn såsom havre, grove grøntsager f.eks. broccoli og blomkål, rodfrugter som gulerødder og pastinak og frø, f.eks. linser og chiafrø.
  4. Sæt målsætninger for dig selv, der er realistiske. For store ændringer gør, at vi hurtigere kører surt i det. Små ændringer, kan vi gøre til vaner, der nemmere bliver en del af vores hverdag.

This is also available in: English

Related Posts